torsdag den 2. juli 2009

Hovedet på bloggen ...

Efter at flere gode veninder har kastet sig over bloggeriet føler jeg mig nu også inspireret til at kaste mine tanker om alverden ud til ... alverden!

Hovedformålet er indtil videre at nørde garn med 'Strikketanterne' - Trine, Maria, Maria, Tina og Benedicte - mine strikkepiger, som er grundigt fordelt i det ganske danske land, mens jeg selv sidder alene med pindene i Næstved.

En stor sidegevinst ved at blogge er naturligvis, at det kunne ske at andre end tanterne skulle finde på at læse med, ligesom jeg selv har stor glæde af at læse hvad andre garntosser i ind- og udland går og nørkler med :-)

Senere kan det være jeg vil belemre mine omgivelser med fotos og tanker fra mit køkken eller min lille have, hvem ved.

Glæder mig til at prøve kræfter med dette for mig nye medie. Tak fordi du læser med!

2 kommentarer:

  1. Nej, hvor hyggeligt Mette! Så kan vi jo rigtig følge med i hinandens strikkerier...
    De bliver da fede de bluser!!!

    Hvis du opretter et fast læser felt (under gadgets) så kan jeg tilmelde mig :-)

    Mvh Tina

    SvarSlet